S.E.P Nord's mission og vision

Vores primære grundværdier er ordentlighed, ansvarlighed, bæredygtighed, inddragelse og samarbejde. Det er dem, som hele vores forretningsmæssige DNA bygger på, og de udstikker kursen for alle de valg, vi tager.


Værdierne baserer sig også på vores forretningsmodel, nemlig at være Registreret Socialøkonomisk Virksomhed. Her er vi stolte over at leve op til de standarder, som Erhvervsstyrelsen stikker ud for RSV’er. Det fastslås bl.a., at vi skal være samfundsgavnlige, være ansvarlige og inddragende over for medarbejdere og samarbejdspartnere, og at vi skal anvende vores økonomiske overskud på en socialt profitabel måde.

Mission: At få socialt udsatte i meningsfuldt arbejde

S.E.P. Nords hovedmission er at fremme beskæftigelsen ved at skabe jobs til udsatte borgere, der er kommet langt væk fra arbejdsmarkedet. Det gør vi konkret gennem vores tre afdelinger, hvor vores medarbejdere kan prøve kræfter med meget forskelligartede opgaver, der er tilpasset deres behov.


Kort sagt ønsker vi at:

- Skabe en god og inkluderende arbejdsplads

- Værne om arbejdsglæde og sammenhold

- Omfavne den enkeltes ressourcer og begrænsninger


Alt sammen med det formål at skabe en succesfuld og meningsfuld relation til arbejdsmarkedet, så den enkelte borger fremadrettet kan varetage det job eller den uddannelse, som han/hun ønsker.


Stærke samarbejder giver bedre resultater

Sideløbende er det også vores mission at skabe stærke samarbejder, der gavner begge parter. Vi ved, at sammen står vi stærkere – derfor arbejder vi sammen med kommuner, virksomheder og private, som alle bidrager forskelligt. Vi gør særligt en indsats for at samarbejde med andre i lokalområdet for at skabe lokal sammenhængskraft.


Bæredygtigt DNA

Vi har samtidig også en mission om, at hele vores foretagende skal være bæredygtigt. For os går det hånd i hånd med ansvarlighed og ordentlighed. Derfor tager vi ansvar for, at vores produktion er så bæredygtig som muligt, og vi inkorporerer cirkulær økonomi og social ansvarlighed i vores DNA. Se mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed her.

73 70 25 16

Bransager vej 16, 9490 Pandrup 

Følg os på de sociale medier!

© All Rights Reserved S.E.P Nord - 2020