Sådan arbejder vi med bæredygtighed hos S.E.P. Nord

S.E.P. Nord bygger på bæredygtige grundværdier – ja, man kan faktisk sige, at vi er født bæredygtige. Lige siden den spænde start i 2016 har vi nemlig som socialøkonomisk virksomhed vægtet ansvarlighed, ordentlighed og bæredygtighed højest.


Vi vil gerne gøre en forskel – for vores medarbejdere, for vores samarbejdspartnere og for vores klode. Det gør vi kort sagt ved at tilbyde socialt udsatte borgere jobs, vælge ligesindede samarbejdspartnere og tage aktive valg i vores tre afdelinger, der har fokus på cirkulær økonomi og miljøhensyn.


Med andre ord baserer vores forretningsmodel sig på den tredobbelte bundlinje.

Den tredobbelte bundlinje - værdi til dig, kloden og økonomien

Vi fokuserer på people ved at anse vores medarbejdere og medmennesker som vores vigtigste ressource. I kraft af at vi er en socialøkonomisk virksomhed, er det vores mål at skabe meningsfulde jobs til socialt udsatte borgere i lokalområdet. Derfor gør vi vores bedste for at være en attraktiv arbejdsplads for borgerne ved at inddrage dem i valg af arbejdsopgaver, arbejdsstilling, arbejdstider osv.


Miljøhensynet er med til at skåne kloden, altså planet. Det ses i vores tre afdelinger, hvor vi altid forsøger at vælge den cirkulære model over den traditionelle. I systuen upcycler vi brugt tekstil fra bl.a. Vraa Dampvaskeri og Kruse Vask, i ejendomsservice hjælper vi med at reparere og optimere haver, huse, cykler og meget mere, og i pakkeriet pakker vi (evt. i genbrugt materiale) med et stigende fokus på energioptimering og sikkerhed.


Profit betyder, at vi vægter opgaver og samarbejder, der gavner begge parter økonomisk. Vi er en non-profit virksomhed, så jo mere økonomisk værdi, der tilføres, jo mere værdi kan vi skabe for borgere og samarbejdspartnere.  

Hvordan bruger S.E.P. Nord FN's 17 Verdensmål? 

Tre af FN’s Verdensmål udgør kernen i vores arbejde. Det er henholdsvis Verdensmål 8, 11 og 12.

(Billede af de tre verdensmål ved siden af hinanden)


Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst taler direkte ind i S.E.P. Nord som arbejdsplads. Igennem certificeringen RSV (Registreret Socialøkonomisk Virksomhed) skaber vi lokale jobs og arbejdstræningsforløb til udsatte borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet.

Desuden arbejder vi under fair, ansvarlige og ordentlige forhold, hvor medarbejderne løbende får støtte og feedback fra vores socialrådgiver.


Gennem Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund bidrager vi til det bæredygtige lokalmiljø i Pandrup og Jammerbugt Kommune. Mange af vores samarbejdspartnere og kunder er lokale virksomheder, og på den måde skaber vi lokal vækst, identitet og inklusion.  

Jammerbugt Kommune er også en stærk samarbejdspartner, der strategisk satser på bæredygtig udvikling både internt i kommunen og i samarbejder på tværs af kommuner.  


Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion tilgodeses i vores forretningsmodel, der baserer sig på cirkulær økonomi. Det ses især i systuen, hvor vores samarbejdspartnere inden for f.eks. vaskeri leverer brugt tekstil, der er i overskud. Her bruger vi vores ekspertise i systuen til at sy tekstilet om til indkøbsnet og forklæder, som på ny kan komme i brug ude i verden. Matas er bl.a. forhandler af vores net.

73 70 25 16

Bransager vej 16, 9490 Pandrup 

Følg os på de sociale medier!

© All Rights Reserved S.E.P Nord - 2020

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend